Æter
Настоящее имя: Æter
Об исполнителе:
Danish 90's to 2001 audio visual sound art group Aeter were a Danish trio that produced sound works using field recordings and electronic sound with vocals and live visuals. From Danish Rock Lexicon (in Danish): Æter Dannet 1994 i København. Jacob Kirkegaard, samplinger, loops, beats, lakplader, radio, guitar, tuba, radio; Gry Bagøien, vokal, tekster, loop, legetøj, tonegeneratorer. 1998 *** Luftanænder (Helicopter) 2002*** Improvisations (aeter.dk) Profil: Æter er et experimenterende audiovisuelt projekt, som med udgangspunkt i improvisationer over existerende lyd- og billedkilder forsøger at skabe "hverdagssymfonier". Langt de fleste af gruppens aktiviteter er foregået uden for plademediet. Karriere: Dannet af Gry Bagøien og Jacob Kirkegaard i 94 for at skabe kompositioner med udgangspunkt i konkrete lyde fra hverdagen. Tæt knyttet til det experimentelle miljø omkring The Lab på Vesterbro. I 96 trådte Zaki Hyrland, samplinger, beatbox, rap, tuba, megafon, scratch, ind i gruppen, og de debuterede i oktober samme år i Torpedohallerne i forbindelse med udstillingen “Labyrint”, der var en del af Kulturby 96. Turnerede i juni og juli 97 i Tyskland, Italien, Østrig, Frankrig og England med projektet "City Soundcape Europe", hvor musikken opstod undervejs som improvisationer over lyd- og billedoptagelser fra de byer trioen besøgte undervejs. Udsendte i august 98 debutalbummet Luftantænder på vinyl i 400 exemplarer. Musikken tog udgangspunkt i optagelser fra det foregående års Europaturné. Duoen komponerede i 99 musik til en undervisningsfilm om elektricitet med musik skabt udelukkende fra elektriske lyde. Drog i sommeren til Paris på "City Scape Europe 2". Optrådte i oktober på Vega i København sammen med FM Einheit, ex- Einstürzende Neubauten, hvor Hyrland forlod gruppen. Æter lavede samme efterår lydinstallationen Ord på Snor til udstillingen Lydt i Rundertaarn, arrangeret af Dansk Forfatterforening. I denne forbindelse knyttes Morten Meldgaard, dialoger, videoklip, til gruppen med henblik på at udvikle det visuelle udtryk. I februar 2000 var Æter med i Bagøien og FM Einheits fællesarrangement "Public Recording" på Marstal Teatret i München, hvor navne som Pan Sonic, Funkstörung og Alexander Hacke også deltog. Turnerede den efterfølgende sommer sammen med GRY/ FM Einheit i Tyskland og gav senere på året en række koncerter i fælleskab med Bjørn Svin. Laver i marts 2001 radiostykket Himmelvendte Øje for DR´s P1med konkretmusik af Kirkegaard, tekst af Bagøien og recitiationer af skuespilleren Baard Owe. Stykket sendes det efterfølgende år også på Deutchland Radio, og planlægges i 2002 udgivet på cd af det franske selskab Signature, en underafdeling af den franske national radio. Deltog i juni 2001 i "Electronic Lounge" på Moers Jazz Festival i Tyskland, hvor Æter opførte en række improvisationer sammen med bla. Fred Frith og David Shea. Samme måned optrådte gruppen sammen med Zaki, digteren Peter Laugesen, Bjørn Svin og T.I.G på Loppen i København, og optagelser herfra udsendtes på vinylalbummet Experimentelle kompositioner - Live på Loppen (Helicopter, 2002). Gruppen turnerede herefter i store dele af Europa på en "City Soundscape Europe 3", bla. på den toneangivne Konfrontationen Festival i Østrig. I oktober 2001 flyttede Bagøien og Kirkegaard begge til Köln for at studere på The Academy of Media Arts. I maj 2002 kom aeter:improvisations, bestående af optagelser fra 96 - 2001, hvor man bla. kunne høre uddrag af æters samarbejder med Bjørn Svin. Diverse: Både Bagøien og Kirkegaard har været aktive i utallige kunstneriske sammenhænge indenfor snart sagt alle felter over det meste af Europa. Kirkegaard har bla. deltaget på cd´en Krydsfelt/Nordpol (Resonance, 2001) sammen med bla Thomas Knak, Fuzzy og nordmanden Biosphere, udsendt i forbindelse med en række arrangementer på Museet for Samtidskunst i Roskilde. Kirkegaard har sammen med Koreografen Kitt Johnson og komponisten Sture Ericson under navnet X-Act komponeret musik til performances og danseforestillinger på bla. Statens Museum for Kunst, National Museet, Kanonhallen, samt i Japan, Spanien, Slovenien og Portugal mellem 97 - 2001. X-Act blev indstillet til en Reumert-pris i 2000. Bagøien har under navnet GRY udsendt to album sammen med FM Einheit; Touch of E! (Rough Trade, 1998) og Public Recording (FM 4.5.1, 2000). GRY/ Einheit har turneret extensivt i både Europa og USA. Hyrland, som i mellemtiden havde smidt efternavnet ud, udsendte som Zaki i efteråret 2001 det meget roste album Zakis Musikmozaik (Ukendt Grammofon), der elegant og opfindsomt sammensmeltede verdensmusik og hiphop.